Fyrilestur: Forestillinger, fordomme og fakta om Færøerne

Færøcollage. Pressebillede. Forestillinger og fakta om Færøerne. Foredrag i Ubberud Kultur og Bevægelseshus. Ole Wich 7-10-2021.jpg

FO:

Fyrilestur við Ole Wich, tórskvøldið 7. oktober kl. 19 í Ubberud Kultur- og Bevægelseshus, les meira niðanfyri.

DK:

Foredrag med Ole Wich, torsdag aften d. 7. oktober kl. 19 i Ubberud Kultur- og Bevægelseshus, læs mere nedenfor

Forestillinger, fordomme og fakta om Færøerne!

Foredrag af historiker, kunstner og debattør Ole Wich.

Kendskabet til Færøerne er generelt begrænset i den danske befolkning, oven i købet er denne viden ofte forældet, eller ligger under for stereotype forestillinger og fordomme. Ole Wich, der er opvokset i Blommenslyst, men har levet på Færøerne i mere end 40 år, fortæller i dette foredrag om det moderne færøske samfund og den udvikling, som han har været vidne til samt deltaget i som engageret samfundsdebattør, kulturaktør og historiker.

Færøerne har gennem mange år på de fleste områder været bagefter i udvikling i forhold til større nordiske velfærdssamfund, men mange forhold er i disse år ved at komme på omgangshøjde. Det bemærkelsesværdige er, at man i denne proces på mange områder begår de samme fejl og ender med de samme destruktive indretninger og mekanismer i det færøske samfund, der for længe siden er erkendt som problemer i mere udviklede samfund. I den forhippede proces med partout at ville være sammenlignelig med andre nordiske samfund og vinde anerkendelse har færinger i store træk undladt at lære af andres fejl.

Ole Wich fremfører en personlig og engageret beskrivelse, hvor han sammenbinder de historiske baggrunde og traditioner med nutiden samt viser eksempler på sine kunstværker, tekster og historieprojekter, hvor han har italesat mange af de problematikker, som det færøske samfund generelt har enten har negligeret eller haft en fejlopfattelse af.

Han reflekterer over de fordele og fejltagelser, som det færøske samfunds udvikling i dag rummer i den evige malmstrøm af national status og identitetskonstruktion, konservatisme og forhippet udviklingstrang, religion og modernisme samt af økonomisk kortsigtethed og destruktion af tradition, miljø og sårbar natur.

Ubberud Kultur- og Bevægelseshus.
7. oktober kl. 19.00

244346825_265726845445100_807607716530323681_n.jpg
Rani Lagfoss